Overnatninger i USA

Jeg skal ærlig indrømme, at jeg var lidt loren ved tanken om at bo privat, men nu har vi også rejst så meget i USA, hvor vi næsten ikke møder nogen mennesker. Det vil sige, at naturligvis møder vi mennesker, men vi snakker bare ikke ret meget med dem !

Vi planlagde en rundtur, startende i Washington, hvor vi ville se Smithsonians muséer – anmeldelse andetsteds på bloggen.

Her bookede vi suite på Homewood Suites. Et ganske udmærket hotel til pengene. Stue med køkken, soveværelse og bad/toilet. Man-/fredag er det inkl. morgen og aftensmad. I weekenden kun morgenmad ! Maden er okay, men ikke noget at skrive hjem om ! Aircon og køleskab/frysere er af den billige og larmende kvalitet.

Vi har før boet på Homewood Suites og den bedste ligger lige syd for Maimi i Homestead, i et cubansk kvarter ! Det var helt nyt for tre år siden, da vi overnattede der.

Ann & Marks BnB

Ann & Marks BnB

Turen gik så via Philadelphia, hvor vi overnattede hos venner, ned til Williamsburg – Colonial Williamsburg for at være helt præcis. Her havde vi booket os ind, med AirBnB app’en, for to overnatninger hos Ann og Mark ( www.airbnb.dk/rooms/2351167 ) Overnatningerne kostede USD 89 per nat. Det viste sig at indgangen, udefra, gik gennem toilettet (med kaffemaskine) og videre ind til et soveværelse med en lækker stor seng.

Egen indgang gennem toilettet

Egen indgang gennem toilettet

Kaffemaskine på toilettet

Kaffemaskine på toilettet

Desværre var der ikke rigtig nogen steder at sidde, ud over en pianobænk og vi måtte heller ikke spise på værelset, måske derfor der ikke rigtig var nogen siddepladser ?

Masser af skabsplads. Tre store aircon. anlæg lige udenfor for vinduet – vi kunne godt sove for støjen, men der var ikke så stille, som området på kortet ellers kunne antyde.

Værelset

Værelset

Ann tog i mod os og vi snakkede i fem minutter – det var alt !

Huset var meget lydt, så vi fik lidt med af de daglige skærmysler med teenagere.

Da der ikke var morgenmad og vi var ude hele dagen og kom først hjem om aftenen, så vi faktisk ikke mere til vores værter – heller ikke ved afgang, selvom vi havde sendt dem en SMS om hvornår vi ville tage afsted.

Der var fri internet, men det var ret langsomt !

Baghaven til fri afbenyttelse

Baghaven til fri afbenyttelse

Deres hus ligger godt ! Ca. 5 minutters kørsel til Jamestown museum, Beach Park og Colonial National Historic Parkway, som fortsætter helt til Yorktown. 10 minutter til Colonial Williamsburg og 20 minutter til Williamsburg Premium Outlet eller Yorktown.

Vi fortsatte derefter ind i landet til Blue Ridge Parkway ved Ranoke og nord på via Shenandoah (Sky Line Drive), hvor vi gjorde holdt i Lexington VA. 502 South Main, hos Mary Stuart og Russ (www.airbnb.dk/rooms/318615?s=iMvL )

Lexington VA, 502 South

502 South Main, Southern hospitality at it’s best !

Det tager ca. 30 minutter at køre fra Shenandoah til Lexington. Overnatningen kostede USD 165 per nat inkl. morgenmad og internet. Mary Stuart og Russ er et par utrolige gæstfrie mennesker, som med det samme fik os til at føle os hjemme !

Udsigt fra portchen

Udsigt fra portchen

Deres BnB havde tre værelser og der var kræset om alle detaljer. Ved ankomst blev vi sat på portchen med et glas lemonade og hjemmebagt cookie og fik så ellers alt – der var værd at vide om Lexington, restauranter, etc…!

Vores dejlige værelse hos 502 South Main, Lexington VA

Vores dejlige værelse hos 502 South Main, Lexington VA

Selve værelset var lækkert. I et klædeskab, så vi ikke kunne høre det, var der også et køleskab med to Coca Cola, to Coca Cola Light, samt to vand. Der var salte nødder og chokolade. Alt fulgte med i prisen.

Mens vi var nede på en af deres anbefalede restauranter, nemlig Southern Inn, lækker restaurant – beskrivelse i en anden artikel på bloggen – havde Mary Stuart været oppe på værelset og gjort det klart for natten – naturligvis var der et stykke kvalitetschokolade på sengebordet.

Lækkert badeværelse

Lækkert badeværelse

På badeværelses var der lækre sæber og hårprodukter etc…

Fri internet med god hastighed.

Da vi kom hjem (tilbage til BnB), sad Russ og spillede klaver for et andet par, så vi satte os på portchen i den temmelig lune nat og nød musikken og byen.

Klokken 09.00 næste morgen blev der serveret morgenmad i deres spisestue for os og de andre to gæster.

I spisestuen var der dækket op til os

I spisestuen var der dækket op til os

Lækker youghurt med friske frugter. En lækker quiche og Southern Buttermilk Biscuits med lækre marmelader, som det hør og bør, når man spiser i syden – alt hjemmelavet forstås !

Quich

Quiche

De andre gæster, var lidt mere erfarne med at booke BnB og kunne fortælle, at man altid skulle sikre sig, at der var bad og toilet på værelset, så man ikke skulle dele med andre !

Mange af deres andre gæster er amerikanerer der er ude og følge den ca. 1.100 km lange ”Washington-Rochambeau Revolutionary Route” som går gennem Charlottesville, som ligger en times kørsel fra Lexington. Eller forældre til unge på byens universitet eller militærakademiet.

Lexington er en by, som os lidt ældre husker det fra vores barndom. Et sted, hvor man hilser på hinanden på gaden – selv de unge hilste på os, sent om aftenen ! Byens gartner havde vi en lang samtale med, mens hun fulgte os ned til restauranten. En rigtig hyggelig by med 3-4 rigtig gode restauranter.

Vi fortsatte nordpå i Shenandoah Nationalpark til Harrisonburg, hvor vi overnattede på the Joshua Wilton House fordi de har en rigtig god restaurant !

The Joshua Wilton House

The Joshua Wilton House

Selve værelses var slidt, med vandskader og tilhørende svamp. Hvis jeg skal sige noget positivt om værelset, var det, at det ikke var nødvendigt at bruge password til deres internet !

Maden til gengæld var rigtig god. Jeg vil anbefale at hvis man har lyst til at spise der, så finder man et andet sted at overnatte !

Det af byen vi så, var ikke særlig hyggelig !

Vi skulle nok havde været taget over på den anden side af Shenandoah, hvor byen Town of Washington ligger. Det skulle være en helt fantastisk lille by, hvor politikerne fra Washington tager til, når de skal lidt væk fra Senatet. Her finder du foruden en del gode BnB, hyggelige forretninger også The Inn at Little Washington, som skulle være et besøg værd, hvis man er til gourmetmad – deres værelser ser fantastiske ud !

Vi kørte videre nord på over Harrisburg til Feasterville, med stop ved nogle Outlets og en Mall. King of Prussia Mall, skulle være den næst største Mall i USA. Den er kæmpe stor, så sæt god tid af til et besøg !

Sidste BnB var i udkanten af Princeton. En fantastisk universitetsby lige syd for New York med et europæisk udseende med hyggelige restauranter, caféer, bryggeri og forretninger. Universitets lille museum er gratis og helt bestemt et besøg værd. Det tager 1 time ind til Time Square med tog, så slipper man også for parkeringsproblemer og myldertidstrafik !

300-yr-old Quaker Farmhouse Suite

300-yr-old Quaker Farmhouse Suite

Marcia og hendes mand ejer områdets ældste kvækerhus, som er nænsomt restaureret. Pris USD 115,- per nat inkl. morgenmad, internet, lån af kano etc.

Marcia er uddannet kok og afholder i huset, madlavningskurser for private og firmaer. www.airbnb.dk/rooms/184596?s=6W0_

Marcia var for os en enestående vært, som omgående fik os til at føle os hjemme. Både vi og vores venner var velkomne i huset, som vi kunne bruge som vores eget.

Marcia tog os med rundt i området og viste os seværdigheder, økologiske gårdbutikker, områdets Quaker-venne hus, som er det sted, de mødes for at bede.

Madlavningskursus hos Marcia

Madlavningskursus hos Marcia

Vi kunne lave mad i køkkenet, hvis vi havde lyst og det endte med at vi holdt et lille madlavningskursus for vores venner og Marcia. Vi havde en helt fantastisk aften !

Soveværelset

Soveværelset

Vi havde den øverste etage for os selv. Lækkert soveværelse, med indbygget skab, bord og stol.

Soveværelset

Soveværelset

 

En dejlig stue med sofa, TV, etc og et lækkert badeværelse.

Princeton stue

Princeton stue

Princeton stue

Princeton stue

Princeton badeværelse

Princeton badeværelse

Vi spiste hjemmelavet morgenmad i husets store køkken, hvor Marcia lavede det vi gerne ville have. Hun nåede at lave både Soutern Buttermilk biscuits med sausage gravy, grove vafler af hjemmekværnet mel, hjemmevalset havregryn med friske frugter, drænet youghurt med friske frugter i de fem dage vi var der !

Frisk valset havregryn med frisk frugt

Frisk valset havregryn med frisk frugt

Hvis vi nogensinde kommer tilbage til Princeton, så er det her vi skal bo, hvis Marcia og hendes mand stadig bor der !

Jeg synes, at vi har været rigtig heldige med vores BnB og det er bestemt ikke sidste gang at vi overnatter på BnB og heller ikke sidste gang, at vi benytter AirBnB !

Næste gang, skal vi huske at tjekke om:

1. Morgenmad er inkluderet

2. Bad/toilet er på værelset

3. Anmeldelser af værten, værelset og eventuel bede om flere fotos !

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar